Hvad er ORMUS og hvordan laver man det?

Af Jørgen A. Jacobsen, Shop 7d

Kender du ORMUS? Stort set ingen forstår hvad det er jeg siger. Men søger man på YouTube er der en strøm af begejstrede brugere, nogle med beretninger som var det Limitless pillen eller en gudedrik. 

Men måske bare ORMUS er forud for sin tid? Ormus betegnes med ord som Himlens Magi og at det virker fra sjælens plan, og Jordens Magi der virker fra kroppens plan. Denne livseliksir er både urgammel og stadig ukendt – selv om det ikke kræver den store kokkekunst, blot omhyggelighed og gode tanker og intentioner, at tilberede den i køkkenet. Følg denne vejledning og du får dig en portion af den fornemme eliksir til under 100 kroner, og der er nok til flere måneder. Selvgjort Ormus er bedst og normalt langt billigere end at købe online fra fx Etzy, når du så ved at der ikke er fusket med noget og at egne gode intentioner og personlige ønsker er lagt i eliksiren. 

Endnu en vild new age hype?
ORMUS er det populære lidt sære navn der kommer fra den videnskabelige term ORMEs, Orbitary Rearranged Monatomic Element’s. Dette antages kort og godt at være en eksalteret eller superledende mono-atomar tilstand af de ædle metalsalte i naturlig salt fra havene, når det altså er omdannet rigtigt. Salt fra Dødehavet er langt det foretrukne da det giver et enestående højt og bredspektret udbytte, foruden den magi og historie der ligger i området. ORMUS menes nemlig at være selveste MANNA, bibelsk nævnt som brød fra himlen. Idet fremstilling var lige ved hånden i form af en krukke vand fra Dødehavet og basisk soda fra det ferskvandsreservoir, kunne det tænkes at denne eliksir har været tyktflydende og mælkehvid som vi laver det her i dag. ORMUS anses for at være en spirituel medicin, en livseliksir der forbinder sjælen til det fysiske, noget i samme afdeling som homøopati, energimedicin, pyramideenergi og Syvstjernen.

For mit eget vedkommende var det helt tilfældigt ved at se en Youtube video at jeg opdagede alkymien i februar 2019. Og med en baggrund som laborant startede jeg med at undersøge fænomenet i flere uger, inden jeg testede en lille flaske fra Etzy på egen krop med en lille plast-teskefuld i munden og derefter kunne bekræfte at der var noget om sagen. I forvejen fremstillede jeg egne sølv, guld og kobber opløsninger, kolloider, og derefter ORMUS, der er som en mere spirituelt healende medicin. Man kan opfatte det som overordnet, subtilt og neutralt ift. fx plantemedicin og urter. Jeg oplevede en ret overbevisende virkning i forbindelse med søvn, meditation og spirituel praksis. En ny og mindful form for fylde og forbundethed via åndedrættet, Prana. En hjælp til en ny fin udvikling af livskvalitet.

For godt til at være sandt? 
Der spindes naturligvis også sære myter omkring ting som Ormus, så lad os lige prøve at simplificere. Som med pyramider og Syvstjernen har Ormus så grundlæggende og naturlig en virkning at man ikke lige sanser de fine vibrationer eller hvad der sker med det samme. Men prøv evt. selv at anvende det dagligt i uger eller måneder, og du vil du måske også opleve en form for mirakuløse effekter og healing og måske udvikle særlig sansning, intuition og mindfulness, klare drømme, lucide drømme og måske der vil ske en reparation af DNA. Se de mange fantastiske ORMUS beretninger på YouTube.

Lad os gå i gang… 

Anbefalet til hjemmefremstilling af en god portion ORMUS:
• Slank glaskande der kan rumme 1,5 l, fx denne fra IKEA
• Dødehavssalt. 100 g, ren kvalitet, køb den fx her via Google søgning.  
• Destilleret vand eller sterilt vand, 3-5 l fx fra apoteket. 
• Kaustisk Soda fra Matas anbefales, kemisk ren. 
• Lang grydeske af plast anbefales generelt, IKKE træ eller metal (måske overtro). 
• Nøjagtige pH test strips. Køb her i shoppen
• Målekande til 1000 ml med tud fx fra Imerco.
• Køkkenvægt, 1 grams nøjagtighed eller bedre.
• Grillfolie, tykkere end alufolie.

Sørg for rolige og positive omgivelser
Dagene omkring fuldmåne menes at give optimalt udbytte og magi. Lav gerne en ceremoni med opstilling af fx krystaller, energi-smykkerSyvstjerner, røgelse, stearinlys osv. Send positive vibrationer og bønner under hele processen så det fine urgamle salt omdannes og bundfældes til den bedste spirituelle medicin, den fineste MANNA. Vi behandler eller titrerer og udfælder kort fortalt monatomic state elements, mineraler fra vores Dødehavs saltopløsning med god gammeldags lud, omhyggeligt altid under rolig omrøring.  

Selve proceduren: 

  1. Lav ceremoniopstillingen på et bord og hav pH strips parat og stil glaskanden i midten. Undgå mobiltelefoner og unødig stråling, afskærm for solen og undgå at blive forstyrret. Placer en stol foran bordet så du kan sidde bekvemt optil en halv times tid.

  2. Fremstil saltopløsningen ved at afmåle 800 ml destilleret vand i målekanden. Stil denne på køkkenvægten og afvej 100 g dødehavssalt der hældes ned i målekanden. Rør rundt og opløs saltet. Hæld saltopløsningen ned i glaskanden, men lad eventuelt bundfald af sandkorn blive og skyl målekanden og skeen.

  3. Fremstil baseopløsningen ved at afmåle 400 ml destilleret vand i målekanden. Stil denne på køkkenvægten og afvej derefter gradvist og omhyggeligt 29 g under jævnlig omrøring af vores rene kaustiske soda i måleflasken. Kommer du lidt over de 29 g. gør det ikke noget. Rør godt rundt til basen er opløst. Væsken bliver pænt varm, sørg for ventilation. Tag forholdsregler for sikkerhed som angivet på dåsen, og hav gerne noget citronsaft og en våd klud liggende til evt. spild. Skyl skeen og læg den parat.

  4. Nu sker det magiske, vi tilføjer base-opløsningen fra målekanden til glaskanden til et sweet spot hvor pH bør ende på 10.5 målt med vores test strips. Vær mindful med processen, start med at tilføje det meste af basen i en rolig strøm under omrøring, mål pH, skulle nu være omkring ph 10. Læg mærke til de fine små hvide skyer af ORMUS der dannes og efterhånden gør al væsken mælkehvid. Tilføj resten langsomt med nogle små slat ad gangen. Den afmålte base burde være rigeligt til den afmålte salt. Men mål efter hver dosering så du ikke kommer over pH 10.5, spar ikke på strips, der er 100 stk i æsken. Stop ved pH 10.5. Og nu er vores ORMUS fuldt udfældet. 

  5. Pak kanden godt ind i alufolie og lad stå i mindst 8 timer. Hvis du kommer højere end pH 10.5 som strimlen viser (officielt 10.78) da kasser blandingen, evt. giv det i min. 10 gange fortyndet stand til planter og blomster som gødning da man mener det kan være usundt for mennesker.

  6. Efterbehandling, tre eller flere skyl: Efter 8 timers stilstand eller mere, pakket ind i grillfolie, hældes overskydende vand forsigtigt væk (dekantering), og der fyldes op med nyt destilleret vand. Denne skylning gentages mindst to gange. Sidste gang, lad gerne stå at bundfælde i et døgn ekstra og fjern al overskydende vand til slut. Tillad at der ryger en smule Ormus med ud i vasken, ellers brug pipette. 

  7. Og så er vores ORMUS-eliksir klar. Under stilstanden og for det færdige produkt, sørg for at afdække med grillfolie for at forhindre stråling fra omgivelserne der menes at kunne skade ORMUS. Opbevar i fx et 1/2-3/4 l glas med låg og grillfolie ved stuetemperatur. Der kan stadig udskilles vand i flere dage på toppen som hældes væk.

MANNA indholdet i vores færdige ORMUS, den spirituelle næring, Manna, Prana, Qi, Soma, antages at være omkring 30% med indhold af mono-atomare ædle metalsalte, altså i en sublim eksalteret form, dog ikke detekter bar da det er i en ikke fysisk tilstand. Resten, de 70%, gør gavn som næring eller kosttilskud, hovedsageligt i form af magnesium-mælk, kalcium o.a. 


Sådan tager du din ORMUS i det daglige
Man mener ORMUS kan tages i op til store doser uden problemer, men lidt er nok. Magnesium indholdet er ret stort så det kan hos nogle virke afførende, dog ikke registreret på de der har prøvet denne opskrift af Ormus grundigt og gennem længere tid. 

Den generelle anbefaling er en teskefuld (stadig kun plast-ske) morgen og aften med gode intentioner, evt. en form for bøn, og evt. en hel skefuld før meditation. 

Rigtig god fornøjelse og fremgang med din Manna. Du er velkommen til at skrive til shop@7d.dk for yderligere vejledning. Denne service er dog ikke garanteret på ubegrænset tid.

~As Above so Below ~

Mange videoer på YouTube viser ORMUS lavet med bagepulver, natron eller almindeligt soda med tilsætningsstoffer og som udfælder flere ting end ønsket. Men der skal rigtig ren lud til at lave ordentlig ORMUS. Det er vigtigt at tage forholdsregler som angivet på den kaustiske soda der kan ætse kraftigt. En anden fejl man ser på YouTube er at mange anvender et pH meter der ikke kalibreres ofte nok og kan være meget fejlvisende. Det er meget sikrere at anvende vores special strips der måler trin af en halv pH. Køb her i shoppen

 

Læs evt. mere her: 
Healing powers of the Dead Sea
Ormus in history
ORMUS and Nano-Bacteria – Fantastisk som tandpasta
Se de mange fantastiske ORMUS beretninger:
ORMUS beretninger på YouTube
What you need to know about ORMUS
Ormus and Pineal Gland Activation
Divinicus Alchemus Magicus on Ormus and its healing properties

Sundheds-anmærkning:
Naturlige tilskud som dette kan ændre behovet for medicin, og dermed ændre kroppens tilstand. Eventuel nedtrapning af medicin skal foretages i samråd med lægen.